Det nemmeste svar ville være “fordi jeg ikke gider gå i højhælede” 

Men! Det er ikke helt derfor. Da jeg startede som revisorelev for 100 år siden (det føles i hvert fald sådan) havde jeg en kvindelig chef! 

Jeg syntes hun var noget af det sejeste! Hun havde altid flotte kjoler og stiletter på. Altid store flotte halskæder og smukke øreringe. Hendes makeup var altid fin, og håret stort set altid sat op med fine spænder. 

Da jeg startede hos hende, kom jeg fra en DGI verden, hvor det var HELT okay at møde op i trænings bukser og sneakers til daglig. Til møder og når vi var ude i det offentlige, var vi selvfølgelig i pænere tøj 😉 

Nå men! Min tidligere chef var som sagt altid super “revisor” agtig klædt. Men ikke på den kedelige grå måde. 

Er par måneder efter jeg var startet, havde vi en “hvordan går det så” samtale. Til den nævnte hun pænt, at hvis jeg nu havde mulighed for at anskaffe mig nogle  høje hæle, kjoler, nederdele og skjorter. Så ville det altså give et bedre indtryk når kunderne kom ind på kontoret. Jeg skulle huske på, jeg var det første ansigt de så. 

Jeg måtte blankt erkende, at jeg ikke havde en rød reje at købe tøj for. Hun stak mig 2000kr og meddelte at hun trak dem over 10 gange af min løn. Jeg drønede direkte i HM og købte revisor tøj og høje hæle for alle pengene.  

De næste 5 år, stavrede jeg hver evig eneste dag rundt på høje hæle, og lignede vitterligt stereotypen af en revisor dame! 

En dag cirka 5 år efter vores samtale, havde min chef ansat en sød sød pige. Hun var ikke særlig høj og ret kraftig. Efter et par måneder havde min chef hende inde til samme “hvordan går det så “ samtale – som jeg efterhånden havde oplevet med nogle stykker der havde været i firmaet. 

Dagen efter troppede pigen op i en alt for ubekvem kjole, og høje hæle. Nøjagtig som det gik hver gang min chef havde haft den slags samtaler. Men den søde pige kunne slet slet ikke gå i dem. Hver eneste gang min chef ikke var på kontoret, smed hun dem og tulllede rundt i strømpefødder. Hun mødte altid lidt før på arbejde og skiftede sko fra behagelige birkenstok og Ecco til dårlige stramme høj hæle inden chefen dukkede op. 

Af andre årsager som jeg vidst har beskrevet før – ellers så gør jeg det senere😉 Smed jeg tre dage efter pigens samtale min opsigelse på min chefs bord. Det var den sidste dråbe på vægtskålen. 

Dagen efter fik jeg min fritstilling. Og da jeg kom hjem den dag. Smed jeg samtlige høj hælede sko ud!! (Har fortrudt lidt, for der var dælme nogle fine nogle i mellem) Men jeg smed hele lortet ud, og købte en stak flade sko! 

Og hvorfor? Fordi kære du der læser ❤️ fordi de for mig var indbegrebet af fangenskab, løgn og bedrag. 

Min chef sagde en gang til mig. 

“Søde Gitte! Hvis du vil lære at begå dig i en mande verden som revisorbranchen. Så blir du nødt til at skræmme dem. Og den eneste måde du skræmmer dem på, er ved at være så feminin som du overhovedet kan være. Flirt når du kan og de flytter sig for dig. Du vil KUN blive taget seriøst og få deres respekt, hvis de er bange for dig. Og de blir kun bange for dig hvis du viser hvor meget kvinde du er.!” 

Løgn og latin! Bullshit!! 

Jeg skal ikke klæde mig ud for at få respekt. Jeg tager pænt tøj på hver dag.

Men det er tøj jeg har det godt i. Makeup på hver dag, fordi jeg synes det klær mig. Jeg har høje hæle på når jeg har lyst til det. Men befinder mig allerbedst i et par fine flade. 

Jeg har lært, at jo mere afslappet jeg er, jo mere afslappet er mine kunder. Jeg skal ikke skræmme nogen for at få respekt. 

No Way! 

Så derfor kære dig. Derfor OG flade sko 💛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *