Jeg er fornylig blevet kontaktet af et blogger Community fordi de gerne ville have mig med i deres klub.

En ting er selv at melde sin ind i et fællesskab. En anden ting er at blive kontaktet fordi nogen synes man har noget godt og interessant at byde på.

Jeg har gået og vendt og drejet det hele weekenden. Læst omkring deres fællesskab, vejet fordele og ulemper og tænkt og tænkt.

Og i grunden er den eneste tanke der bliver ved med at spøge… er jeg god nok til det. Har jeg nok at byde på? Er mine tekster gode nok til at andre gider læse dem?

Indtil videre har jeg udelukkende skrevet for min egen skyld. Fordi jeg synes det er hamrende morsomt, og fordi jeg tit har så meget skrammel på øverste hylde, der ikke altid bliver sluppet løs, selv om jeg snakker om det. Ret ofte har jeg brug for at skrive det ud også. Aner ikke hvorfor. Men jeg har ALTID siden jeg var helt lille haft gang i flere dagbøger, og altid skrevet ting ned.

Nå men- fordi jeg altid har så meget skrammel på øverste hylde, har jeg skrevet for ikke at koge sammen. Og syntes det ku være sjovt hvis nogen kunne bruge MINE tekster til noget. Det er langt fra alt fra der bliver skrevet ned, der bliver delt!

Jeg aner ikke hvor mange der læser min blog, og mine indlæg! Har aldrig fået installeret en statistik, for det er ikke vigtigt for mig.

Jeg har ved at folk har kommenteret på mine indlæg på Instagram, fanget at der i hvert fald er nogen der læser den. Men hvor mange, har jeg ingen anelse om. Måske er det en rookie mistake og noget jeg bør vide,- men det har indtil nu ikke været vigtigt for mig.

Men nu har usikkerhedens møg grimme ansigt lige vist sig! Det er ellers længe siden vi sidst har hilst på hinanden.! Og så er det jeg tænker – nu hvor jeg får det skrevet ned på papiret!

Hvis jeg skriver for min egen skyld. Fordi jeg synes jeg har en masse mere eller mindre klogt at sige.! Og jeg ikke aner hvor mange eller hvor få der overhovedet læser min blog.! Og jeg heller ikke går op i det?

Hvorfor er jeg så så skide usikker? Så kan det da ærlig talt være lige meget hvor min blog er…

Spørgsmålet er vel reelt set mere, om jeg har lyst til at være med i et fællesskab og udvikle mig? Eller om jeg bare vil fortsætte med at være mig. Alene om at søge løsningerne på de udfordringer der opstår hen ad vejen hvad angår blog og hjemmeside…

Men… hvem har nogensinde sagt nej til at udvikle sig? Og blive bedre til det man virkelig synes er sjovt og hyggeligt.

One thought on “Usikkerhedens Åndssvagt Grimme ansigt!”

  1. Kære Gitte 🌻 Jeg havde ingen anelse om at du havde det sådan. Det er så vigtigt at få det ud.

    Jeg kan måske opklare noget. Jeg kontaktede dig, fordi jeg synes du har noget unikt og fedt.

    Med hensyn til bloggen, så kan man sige at det er vigtigt, at de rigtige læser med.

    Her var jeg i blandt dem, der gør 😉

    Jeg håber selvfølgelig at du kommer til udvikle dig hos os. Mest fordi jeg ved at mange (inkl. Mig selv) ville elske at følge med på din blogrejse. En rejse som er unik for hver en blogger, som starter ud.

    Jeg glæder mig til at se mere til dig 🥳 For jeg elsker nørdede blogs! 😅

    Vi skrives ved

    Kærlig hilsen Lise
    Bloggers By Heart

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *