Glædelig onsdag 🌸

Jeg skal i dag – sige undskyld til et menneske jeg vitterligt ikke har lyst til at sige undskyld til! 

Det vil sige – jeg vil gerne undskylde min opførsel og måden jeg agerede på, men ikke undskylde mine ord. Men måden det blev gjort på, var fra min side af, ikke okay! 

Jeg kan blive temmelig hidsig – hvis jeg bliver presset længe nok, og på en bestemt måde, og når jeg føler mig trængt op i et hjørne. 

I mandags sprang jeg, det en elektriker nok vil kalde for en mastsikring, eller HFI relæet! Jeg blev så sur at jeg kom til at råbe! Meget højt! Der er ikke nogen der fortjener at blive råbt af. Eller jo – jeg kender måske et par stykker der i tidens løb virkelig har fortjent en skideballe på den helt store klinge. Men generelt set, er der altså ikke nogen der fortjener det. At råbe løse ingenting. Det løser ingen konflikt. Det gør mig ikke til et bedre menneske og det giver mig bestemt ikke mere respekt. 

Jeg har temmelig brede skuldre, og finder mig i rigtig meget inden jeg bliver ægte sur! 

Som min mor siger “De kan godt træde mig over tæerne, men de skal ikke skrabe mig op af benet.” 

Eller faktisk siger hun det sådan her “de ka godt trin mæ æve æ føe, men de ska fandme ik å skrav mæ op a æ ben” men det er måske de færreste af jer der ville forstå den sætning. 

Nå men! Jeg skal sige undskyld! Og det er overhovedet ikke svært for mig at sige undskyld! Jeg vil gerne undskylde når jeg har gjort noget forkert. Vil gerne påtage mig skylden for en fejl. Vil gerne have det at vide hvis og når jeg gør noget forkert.! Men! Jeg har svært ved at sige undskyld når jeg står tilbage med en følelse af at modtageren vil opfatte det som at jeg undskylder det hele, også mine ord, og ikke kun min handling. For ordene vil jeg ikke undskylde for.! Kun min handling. For mig er der kæmpe stor forskel.  

Ordene var 100 % berettiget. Så jeg har gået de sidste to dage, og vendt og drejet ord! 

Før i tiden- havde jeg nok enten valgt at sige ingenting overhovedet! Eller valgt at undskylde for hele pisset, og så var den lukket og slukket. 

Men ikke mere,- jeg vil ikke finde mig i at blive behandlet respektløst og sidde tilbage med en følelse af at jeg ikke er god nok til det jeg laver, når jeg VED at jeg kan det! Jeg vil ikke bruge så meget energi på et menneske, hvis eneste formål er, at søge efter fejl hos andre, påtale det, og på det tydeligste gøre det klart over for alle andre i rummet at nogen har lavet fejl! Og havde det nu kun været mig vedkommende angreb, så havde det været en ting! Men når det også gælder mennesker der ikke er tilstede,- der ikke har skyggen af mulighed for at forsvare sig selv! Så blir jeg sur! Det mindste vi mennesker kan, er da at opføre os ordentligt, ikke svine nogen til og angribe nogen der ikke har mulighed for at forsvare sig! Så holdt vi altså! 

Så ja! I skrivende stund lader jeg op til at sige undskyld for min handling! Men ikke mine ord. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *