Jeg har i dag drukket kaffe med en rigtig rigtig sød pige, som jeg håber jeg kommer til at se meget mere til. Det er en pige jeg har mødt igennem instagram. Normalt ville jeg være lidt – ahhhh – ved at sætte et møde op med nogen man aldrig nogensinde har mødt, men kun snakket med på IG. Men i dag var jeg overhovedet ikke nervøs. Jeg følte jeg kendte hende, inden hun trådte ind af min dør.

Hvis det ikke var fordi min datter ringede fra skolen og skulle hentes, tror jeg at vi havde snakket og drukket kaffe endnu. Agtigt.

Men det med at møde et andet menneske, hvor der er så mange fælles ting at tale om, det er altså ret fantastisk.

Jeg vil ikke påstå at jeg er typen der har masser af tid til at møde nye mennesker, – jeg har dårligt nok tid til at være sammen med dem der i forvejen er i mit liv.

Men! hvor meget jeg end elsker min familie, både den biologiske, og den selv valgte, mine veninder og kammerater. Så er det bare rart at møde et menneske der er samme sted som jeg.

Min familie, venner og veninder forstår godt at jeg har travlt ind i mellem, og forstår godt at JEG er selvstændig. De forstår godt hvordan DET ER at være kæreste/kone, mor, søster, bonus mor og alt det der. Men pigen jeg mødtes med i dag forstår hvordan DET ER at være selvstændig. Der var mange tidspunkter, hvor jeg ikke behøvede at færdiggøre eller forklare, for hun vidste godt hvad jeg mente. Og omvendt.

Selvom hun kun bor 20 kilometer fra hvor jeg bor, (hvilket er kort afstand her i vores landsdel) så ville jeg nok aldrig have mødt hende. Måske havde jeg bumlet ind i hendes indkøbsvogn i ABC, men det ville ikke have udløst andet end et smil og et undskyld.

Men takket være Instagram, glæder jeg mig allerede nu til næste kaffe aftale, og endnu mere snak om glæden og udfordringerne ved at være selvstændig.

Tak for kaffe 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *