Det var en af min mors yndlings sætninger, når min bror og jeg var, som børn nu en gang til tider er. Krop umulige og larmende!

Faktisk indtil i dag kl.11.30. og 1.200 kr. fattigere, troede jeg at fnat var en tilstand man kunne sørge, for ens mor kom i! Noget i stil med!

“Du gør mig sindssyg!”

“Jeg blir vanvittig!”

“Jeg får snart knopper!”

“Lige om lidt springer jeg en sikring, af de helt store!”

Jeg kan afsløre, at jeg er blevet en hel del klogere siden jeg væltede ud af sengen i morges.!

Og at give nogen fnat! Er altså ikke noget man skal true med.

Lige nu i skrivende stund, er barn nummer 3 i bad, og klar til at blive smurt ind bagefter.

Jeg føler lidt jeg er med i en af de der, katastrofe film hvor den kloge doktor dame, i samarbejde med den über coole action mand skal redde hele verden, sætte alt i system, smide folk i karantæne, kontakte en masse vigtige mennesker, OG trykke på den store røde knap der i denne her fantastiske film hedder “Forældre intra!”

Du ved! Den der knap, der har direkte forbindelse til præsidenten, og alle hans kloge rådgivere! Det er ikke, den fedeste knap i verden, at trykke på! Men alt andet ville være uansvarligt!

Alle aftaler der var i dag og for mit vedkommende også i morgen, er aflyst! Jeg skal bruge dagen i morgen på at støvsuge, vaske og desinficere hele hytten! Vaske alt der kan vaskes!

Onde tunger vil så måske mene, at de penge jeg har brugt på min rengøringskone i lørdags, har været spildt! Men der er jo nok mere sårn! Man skal ikke græde over spildt rengøring. Og mon hun kan komme igen i morgen, hvis jeg spørger pænt?

Jeg spurgte mindste barnet om det var okay jeg skrev det her. Du ved, 11 årige kan godt ha en rimelig kraftig holdning til ting, har jeg erfaret.

Men lige her med det her, da var hun godt nok sårn lidt “jeg er da reven trekvart ligeglad! Hvis du synes det er SÅ spændende. Så værsågod Mutti”

Eller det var ikke helt de ord hun brugte. Men det var klart hendes holdning!

Ja gu fanden er det da træls at slæbe Fnat med hjem! Men hey! Det sårn set ikke noget man selv kan styre, eller gøre det mindste ved.!

Og det var OGSå hendes holdning.

Så ja! I dag har jeg været hende moren på Intra der skriver “bare lige til jeres info….” og “i ringer eller skriver bare hvis i har spørgsmål” Og “ja hele familien er i behandling, og ledelsen på skolen ved besked” og “nej vi ved ikke hvor det kommer fra!”

Og! Undskyld på forhånd til miljøet – for at jeg det næste døgn kommer til at kogevaske, og bruge en hel del mere klor og rengøringsmidler, end jeg plejer at gøre…

Nu er 60 % af familien og 100% af husstanden under 18, blevet vasket og smurt ind i en 259 kr. dyr creme! Per tube vel og mærke! Og ja! Der skal bruges 5! 1 til hver! Første kogevask er igang, og jeg venter på at action manden, der er stukket af ud i værkstedet kommer ind, så jeg kan blive smurt ind på ryggen!

Åhh det søde skønne liv som mor. Hvor jeg dog elsker det! Nogle gange lidt højere end andre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *