Kæreste Dig

Tillykke, du har truffet beslutningen om at du vil være selvstændig. Det er ikke sikkert det er i dag, i morgen, om en måned, men hvis du ikke havde truffet beslutningen om at det er noget du VIL, så havde du aldrig hentet denne bog. Så STORT TILLYKKE til dig.

Det er ikke sikkert du skal være selvstændig resten af dit liv, men lige nu, da skal du. Du har en drøm og et mål. Og det skal du holde fast i. Hvis det bliver ved med at dukke op i dit hoved. Så skal du gøre det. Og bare lige så du ved det. Det er slet ikke så farligt som du måske går og tror.

Jeg vil starte med at fortælle dig om, hvad du kan forvente, af de næste 60+ sider. Allernederst i indlægget, har jeg sat indholdsfortegnelsen ind, så du kan se hvilke emner du vil komme igennem.

Det du sidder med nu, er min guide igennem den første svære iværksætter tid. Den vil besvare rigtige mange af de spørgsmål du sidder med nu, men der vil undervejs også dukke nye op. Det ville være forkert af mig at love dig, at du efter at have læst hele bogen, er ekspert i regnskab. Det ville være umuligt for mig at koge mange års uddannelse og mere end 12 års erfaring ned til én bog. Men jeg vil godt love at du bliver klogere, og at du efter at have læst hele bogen, vil sidde tilbage med en aha oplevelse.

Det er grundlæggende viden til dig, og er et samlet kompendie, af de spørgsmål jeg oftest får. Der er mere viden her, end jeg mundtligt ville kunne give dig, på et opstartsmøde på 4 timer. Udover det, får du det hele på skrift, og kan vende tilbage til det igen og igen alt efter dit behov.

Undervejs vil du støde på en masse regnskabsord og begreber. Hvis du har brug for at få dem uddybet, har jeg på de sidste sider lavet ”Regnskabsordbogen” til dig. Den er også vedhæftet som selvstændig PDF-fil, så du kan have den åbnet ved siden af, så du ikke behøver bladre op og ned.

Du vil måske mens du læser blive forvirret, og føle at det hele er noget volapyk. Men hvis du fortsætter, vil alt blive forklaret. Opstart og regnskab er en proces, og indimellem bliver jeg nødt til at starte bagfra, for at det giver mening til sidst.

Når du er færdig med bogen, og hvis du stadig sidder tilbage med følelsen af at der er noget du ikke forstår. Så er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig. Mine kontaktoplysninger finder du bagerst i bogen.

Men du har besluttet dig for at du vil være selvstændig. Så skal vi i gang med at have bygget din virksomhed op. Vi bliver nødt til at starte helt fra bunden, så du får det hele med.

Den sætning jeg hører allermest er ”Det er jo en jungle at finde rundt i”

Det er det. Hvis man ikke kender den rigtige vej, kan man nemt fare vild. Og så er det at det bliver ægte bøvlet.

Det gode ved det hele er – at du behøver ikke vide det hele. Du behøver kun vide en brøkdel. Og i rigtig mange tilfælde, behøver du kun vide at det FINDES, du behøver ikke sætte dig ind i det.

Væk med al negativitet

Du bliver garanteret ofte mødt af disse sætninger
”Puh det er hårdt at være selvstændig”
”Åh hvor er der mange ting man skal sætte sig ind i”
”Ej hvor er der mange regler”
”Synes du også det her er svært?”
”Er du også træt af….”  

Suk, jammer og elendighed. Det kan virke skræmmende. Og afskrækkende. Så gør lige dig selv en kæmpestor tjeneste. Luk AF for alle de negative sætninger. Scroll videre så snart der dukker negativitet op på Facebook, instagram, nyhedsmail osv. LUK AF! Det er KUN dig der kan vurdere om det er hårdt for dig. Du må ikke lade dig påvirke og skræmme.

Ja! Det er hårdt at være selvstændig. Men det er da mere fantastisk end det er hårdt. Ellers var der ikke nogen der gad og gøre det. Lyt til de glade mennesker. Se deres succes og hør deres positive historier. Se hvor glade de er når de har modtaget den første betaling, den første ordre, landet en stor kunde.

Lad os komme i gang med at få bygget din virksomhed, så du kan komme i gang med at udleve din drøm.

Indholdsfortegnelse

  • Kæreste Dig
  • Forretningplan – med how to guide.
  • Økonomi
  • Økonomisk behov
  • Opstarts budget
  • Driftsbudget
  • Tidsplan
  • Den ene vej rundt i junglen
  • Oprettelse af CVR Nr. – med billeder og gennemgang af oprettelse.
  • Regnskab
  • Resultatopgørelse/Aktiver/Passiver
  • Moms
  • Fradrag
  • B-skat
  • Forskudsopgørelse
  • Bogføringsloven
  • Det der med NEM (ID,Konto)
  • Løn til dig
  • Opstarten
  • Regnskabsordbogen
  • Budgetter som download
  • Tjeklisten/Worksheets

Hvis du stadig ikke har hentet min gratis version med første del af bogen, så kan du hente den lige her…. https://2tal-regnskab.mykajabi.com/pl/135793

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *