Der er en del den sidste tid der har skrevet til mig, og spurgt ind til lønsumsafgift. Og den er altså også en lidt besværlig størrelse. Der er 4 typer lønsumsafgift. Men jeg vil koncentrere mig om metode 4, for det er den du typisk vil være i.

Hvad er Lønsumsafgift?

Det er en afgift for virksomheder der sælger momsfrie ydelser. Men det er altså ikke alle momsfrie virksomheder der skal betale lønsumsafgift. Og det er der den bliver lidt besværlig.

For HVEM skal så betale lønsumsafgift.

 Som beskrevet tidligere, er lønsum delt i 4 metoder. De 4 metoder er delt op sådan her, – uden af listerne er komplette. Men det kan give dig et billede af hvor du hører til.

  • Metode 1; Organisationer, fonde, foreninger, loger, virksomheder med momsfrie spilleaktiviteter
  • Metode 2: Finansielle virksomheder og forsikringsselskaber
  • Metode 3: Virksomheder der udgiver eller sælger aviser og ugeblade
  • Metode 4: Læger, tandlæger, fysioterapeuter, alternative behandlere, psykologer, taxavognmænd, kørelærer, undervisning af private i legemsøvelser, musik og sprog.

Hvornår skal du registreres

Du skal KUN registreres for lønsum, hvis du har et overskud på OVER kr. 80.000, – på et indkomstår. Uanset om du har ansatte eller ej.

Det er altså ikke som ved moms, hvor du skal registreres for moms hvis du har en OMSÆTNING på mere end kr.50.000 på 12 efterfølgende måneder.

Men du kan også have både lønsumsafgiftpligtig virksomhed OG momspligtig. Den vender jeg tilbage til.

Eksempel 1:

Du er alternativ behandler. Du hører derfor under metode 4. Du har ingen ansatte, og derfor er dit afgiftsgrundlag kun dit overskud. Du forventer, at dit overskud for indkomståret ikke vil overstige 80.000 kr. før renter. Du skal ikke registreres for lønsum, da dit afgiftsgrundlag er under 80.000 kr. og du skal derfor ikke betale lønsumsafgift.

Eksempel 2:

Du er psykolog. Du hører derfor under metode 4. Du har ingen medarbejdere ansat. Du forventer at dit overskud før renter oversigter kr. 80.000, – så du skal registreres for og betale lønsumsafgift af dit overskud. Du skal ikke indberette løbende aconto, men kun opgøre din lønsum en gang om året. Typisk med deadline i august, året efter indkomståret. Det vil sige, hvis du i 2019 havde et overskud over 80.000 skal du betale lønsumsafgiften af overskuddet i august 2020.

Eksempel 3:

Du er alternativ behandler. Du har 2 ansatte, og har et overskud på over kr. 80.000,- pr. indkomstår. Du skal betale lønsumsafgift kvartalsvis af dine ansattes løn, og betale lønsumsafgift af dit overskud i august året efter.

Eksempel 4:  

Du er underviser i dans, har 1 ansat, men dit overskud overstiger ikke kr. 80.000,- da det er en deltidsvirksomhed du har. Du skal ikke registreres for lønsum.

Jeg håber de 4 eksempler giver dig et lille billede af, hvornår du skal registreres for lønsum. Men hvad gør du så når du ER registreret.

Overskud OVER kr.80.000 og ingen ansatte:

Hvis du er registeret for lønsum, og ikke har nogen ansatte, skal du kun indberette din lønsum en gang om året. Du skal indberette din årsafgift. Deadline er typisk omkring august.

Du skal betale 4,12 % af dit overskud.

Hvis du har kr. 100.000 i overskud (før renter) ser regnestykket sådan ud = 1000.000*4,12% = kr. 4.120 i lønsumsafgift. Det skal indberettes til skat. Lige så snart du registrerer dig som lønsum, får du på SKAT erhverv en fane der hedder ”lønsumsafgift” hvor du skal indberette afgiften. Du skal altså kun indberette en gang om året. Det er i august, året efter indkomståret. Så lønsumsafgiften af overskuddet for 2019, skal indberettes i august 2020

Overskud OVER kr. 80.000 og ansatte:

Hvis du har ansatte, skal du hvert kvartal indberette lønsumsafgift.

Når du opgør lønsummen, skal du medregne enhver form for løn til de ansatte, inklusive tillæg.

Det vil sige hele lønudgiften inklusive kørsel, tillæg, pension, atp, og andre sociale bidrag. Du skal trække lønrefusion fra, hvis du har fået det.

Hvert kvartal tager du 4,12 % af den samlede lønsum, og det er den der skal indberettes til skat.

1. kvartal: Lønsum kr. 68.750 * 4,12 %  = kr. 2.832,50

2. kvartal: Lønsum kr. 78.650 * 4,12 % = kr. 3.240,38

3. Kvartal: Lønsum kr. 48.670 * 4,12 % = kr. 2.005,20

4. kvartal: Lønsum kr. 69.850 * 4,12 % = kr. 2.877,82

Når året er gjort op, skal der beregnes 4,12 % af dit overskud før renter, og så trækkes de 4 aconto indberetninger fra.

Det bliver gjort op sådan her;

Overskud før renter; kr. 600.000 + indbetalt aconto = 600.000 + 10.955,90 = 610.955,90

Lønsumsafgift = 4,12% af 610.955,90 = 25.171,38 – aconto indbetalt = 25.171,38-10.955,90 = kr. 14.215,48

Grunden til at aconto beløbene skal lægges til først, at de i bogføringen, står som en udgift i dit regnskab.

Så for at få det helt rigtige tal, skal de altså først lægges til, og derefter trækkes fra igen.

Blandet aktiviteter

Mange med lønsum har blandet erhverv. Det vil sige de både er lønsumsafgiftspligtige OG momspligtige. Og der kræver det altså et system, og tungen lige i munden.

Du skal i det tilfælde KUN betale Lønsumsafgift af den del af din virksomhed der har lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, og moms af resten.

Det kræver at dit regnskab er ret skarpt delt op, så der kan laves en fordelingsnøgle.

Du bliver nødt til at have 2 eller flere indtægtskontoer, og 2 eller flere varekøbskontoer.

Eksempel;

Sara har en virksomhed hvor hun underviser i dans. Hun har en ansat. Det er en lønsumsafgiftpligtig branche.

Derudover sælger Sara dansetøj. Det er en momspligtig virksomhed.

Omsætningen er fordelt sådan her;

Omsætning danseundervisning; (Lønsumsafgiftpligtig)        = 350.000 kr.

Salg af dansetøj (momspligtig)                                                     = 250.000 kr.

Sara skal derfor have en omsætningskonto i bogføringen til danseundervisning, og en konto til salg af tøj. Ellers kan hun ikke styre hvilken omsætning der er hvad.

Sara skal kvartalsvis betale lønsumsafgift af lønnen til den ansatte, og kvartalsvis betale moms af salget af dansetøj.

Indkøbet af tøj til videresalg, får Sara 100 % momsfradrag for, fordi det er direkte forbundet med den momspligtige omsætning.

Men Sara har også en lang række udgifter, der bruges til begge forretninger. Edb-udgifter, reklamer, internet, telefon, revisor, kontorartikler. Her skal hun lave en fordeling.

Sara skal derfor fordele omsætningen, så hun kan beregne, hvor meget der momspligtig og lønsumsafgiftpligtig.

Fordi danseundervisningen er den største omsætning, er det den der bliver taget udgangspunkt i.

Den momspligtige omsætning udgør X antal % af den samlede omsætning.

Det bliver gjort op sådan her;

Samlet omsætning = kr. 600.000, –

Momspligtig omsætning = 250.000/600.000 = 0,42 = 42 %

Sara må derfor trække 42 % af momsen af de øvrige udgifter fra. Det kræver altså et regneark, så det bliver gjort rigtigt.

Jeg har lavet et ark, som jeg plejer at bruge, til de virksomheder jeg håndterer med blandet drift. Du kan hente det lige her.

Det er ikke sikkert du kan bruge det, men det kan give dig et indblik i, at det kræver lidt mere end bare at finde tallene i regnskabsprogrammet.

Jeg håber det giver svar på nogle af dine spørgsmål.

Du kan læse meget mere om emnet og om hvorvidt DIN branche skal registreres for lønsum lige her;

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234909

Uddannelses kravene til Alternative behandlere for at blive momsfritaget, og derved lønsumsafgiftpligtig finder du lige her;

Uddannelses krav; https://skat.dk/skat.aspx?oId=1946964

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *